Baggrunden for Borgernes Hus

Tankerne om et Borgernes Hus har rod i helhedsplanerne for centrene i Havdrup og Solrød, som et enigt byråd vedtog i august 2015 med det formål at skabe to levende, tidssvarede og fleksible bymidter, hvor Solrød Kommunes borgere, erhvervsliv og foreninger kan trives.

Helhedsplanen for Havdrup Bymidte er gennemført og som følge af et stærkt samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og Solrød Kommune er Havdrup Bymidte i dag et indbydende og fleksibelt midtpunkt i Havdrup.

Dele af helhedsplanen for Solrød Center er også ført ud i livet, men endnu er hele planen for Solrød Center og herunder bymidten fortsat undervejs. Da et enigt byråd vedtog helhedsplanen i 2015 var et af de helt afgørende elementer et såkaldt "fyrtårnsprojekt" på stationspladsen, og i den budgetaftale, der blev indgået i 2020 blev det aftalt at undersøge perspektiverne i fyrtårnsprojektet på stationspladsen. Det er det projekt, der i dag omtales som Borgernes Hus. 

Aftaleparterne bag budgetaftalen 2021 besluttede at fortsætte undersøgelserne med henblik på, at byrådet kan tage en beslutningen om et muligt Borgernes Hus i 2022.

Du kan læse budgetaftalen for 2020 her.

Du kan læse budgetaften for 2021 her. 

Siden er sidst ændret: 18-03-2021 Til top